Rå tomatpesto med rødløg

Rå tomatpesto med rødløg og basilikum er en gudespise, hverken mere eller mindre.

Jeg har en udfordring med begrænsninger og ender derfor altid med at så langt flere tomater end jeg i bund og grund har brug for, også fordi jeg ikke er helt vild med tomater. Især friske, men i denne udgave må jeg overgive mig.

Ingredienser

Tomater, gerne i mange farver

Rødløg

Hvidløg

Basilikum

Olivenolie

Salt og peber

Godt brød

Fremgangsmåde

  1. Skær tomaterne i små stykker. Ca 1 cm
  2. Skær rødløg fint
  3. Skær hvidløg fint
  4. Hak basilikum
  5. Bland tomater, rødløg, hvidløg og basilikum i en skål og tilsæt olivenolie samt salt og peber.
  6. Skær dit brød i rustikke stykker og Volia

Tips

Vent med at tilsætte olienolie indtil du skal spise ellers kan retten godt gå hen og blive lidt vandet pga væden fra tomaterne.

 

Mexicansk hønsekødssuppe med sorte bønner

Denne mexicanske hønsekødssuppe med sorte bønner er en af mine afgjorte topfavoritter og laves tit og ofte og de sorte bønner samt kartoflerne gør at den både smager skønt men også er sund og mættende.

Jeg plejer at købe bønnerne og ligge dem i blød aftenen før men en dåse sorte bønner kan selvfølgelig også bruges. Jeg syntes bare ikke at de er helt så spændende smagsmæssigt.

Opskrift ca 4 portioner

1 kylling ca 1600g

25-50g smør

1 porrer

2 løg

2 gulerødder

4-5 kartofler – kan undlades men jeg kan godt lide det i supper fordi det gør den mere mættende

2 dl. sorte bønner eller 1 ds.

1 ds. tomater

1 Ancho/poblano chili

1 stor kvist timian

4 laurbærblade

1 tsk karry

1-2 boullionterning – jeg fortrækker okse

salt og peber

1 l. vand

Bredbladet persille til pynt

Fremgangsmåde

  1. Jeg bruger selv kun skroget på kyllingen til suppe, da der er masser af kød på og resten bruger jeg så dagen efter ofte til en god gang butterchicken. Og det er en skøn måde at bruge det på frem for at smide det ud. Men det er helt op til dig om du vil gøre det på samme måde eller have en suppe med ekstra meget kylling 🙂
  2. Smelt smørret og steg kyllingen i smørret tag den derefter op af gryden
  3. Tilsæt karry
  4. Steg hakkede løg i smørret til de er gyldne og lig derefter kyllingen ned igen
  5. Tilsæt 1 l vand, porrer, gulerødder, kartofler, bouillonterninger, timian og laurbærblade og halvdelen af ds. med tomater
  6. Tilsæt de sorte bønner men husk at skylle dem grundig først ellers får du en meget underlig sort lignende suppe. Det er ikke kønt selvom det ikke ødelægger smagen
  7. Så er der chilien. det behøver selvfølgelig ikke være en ancho/poblano chili men lige den gør rigtig meget for din mad. Den er ikke stærk, men er meget smagsfuld. Den er en af de mest brugte chilier i det mexicanske køkken. Jeg dyrker den selv, men har du ikke lige tænkt 3/4 år frem i tiden kan de også købes tørret i Føtex. Chilien som er tørret skal ligge i lidt vand i et par minutter. smid ikke vandet ud. der er god smag i. Når den er opløst tilsæt den og vandet til den halve ds. tomat du har ladet stå og blend det så chilien bliver moset. Tilsæt den til suppen.
  8. Kog suppen i ca 20-25 min.  til kartoflerne og bønnerne er møre.
  9. Tag kyllingen op, pil kødet af og læg det tilbage i gryden
  10. Tag laurbærblade og timian op
  11. Smag til med salt og peber og pynt med persille

Mexicansk morgenmad med avokado og bacon

Da jeg første gang fik denne ret, mexicansk morgenmad med avokado på brød med tomatsauce og spejlæg og så på en strand på Sri Lanka, tænkte jeg hm fungere det. Det kan jeg så sige at det gør det. Det er ikke mindre end et pletskud, som herhjemme høster høje hurra råb, når jeg søndag morgen fortæller at det står på menuen.

Sønnike skovler let 2 portioner ned og kigger langt efter en tredje.

Opskrift 4 personer

Tomatsauce, i princippet kan der jo bruges en rest, men her kommer min

1 ds. hakkede tomater

2 fed hvidløg

Lidt olivenolie

100g bacon

½ løg

½ tsk karry

En knivspids chili gerne mere hvis du er til chili og stærk mad. men det er tomaterne og bacon der skal være i fokus

1 bouillonterning – jeg foretrækker okse

Salt og peper

en lille smule hakket koriander – kan undlades eller udskiftes med persille

  1. Svits hakkede løg i olivenolien til de er lysegyldne
  2. Tilsæt  de 2 fed hvidløg som er hakket i små stykker og chilien
  3. Tilsæt karry
  4. Tilsæt bacon og lade det stege i et par min på middelvarme. det må ikke blive branket
  5. Tilsæt dåsen med tomater og bouillonterningen og rør rundt indtil boullionterningen er opløst. Den smager bare ikke godt hvis den ikke er opløst ved jeg af bitter erfaring.
  6. Smag til med salt og peber

Avokadomos.

  1. 2- 3 stk moset afhængig af størrelse. ca. ½ pr brød og smagt til med salt og peber.

Spejlæg

Tænker jeg ikke kræver nærmere forklaring. Jeg bruger 1 æg pr. brød

Fremgangsmåde

Smør avokadomos på dit brød, jeg har brugt rugbrød, men det fungere også fint med toastbrød.

Læg det spejlede æg oven på avokadomosen

Læg en stor pæn skefuld tomatsauce med bacon oven på ægget og pynt med koriander.

Volia her er ikke mindre end en himmelsk mundfuld der får ens indkøb af avokado til at stige drastisk.