Tuk Tuk når de er værst

I går aftes var jeg inviteret til hvidvin og hygge hos en god ven ca. 15 min. kørsel væk. Det var vildt hyggeligt, sådan at sidde udenfor ved poolen og drikke hvidvin i godt selskab og det blev selvfølgelig også lidt halvsent, så jeg tog en tuk tuk hjem frem for bussen.

Men hvor jeg indtil nu kun er stødt på de sødeste og mest hjælpsomme af slagsen, fik jeg i går mødt undtagelsen der bekræfter reglen.

Han troede (går jeg udfra) at jeg var endnu en dum turist han kunne få penge ud af og på halvvejen påstod han, at der var noget galt med hans tuktuk. Det er der i og for sig ikke noget underligt i. Det sker jævnligt, men så plejer man også kun at betale for den del man har kørt og de er søde og finde en anden og undeskylde meget, at de ikke kan køre en.

Men ham her. næ nej han mente, da at han skulle have fuld betaling og også gerne mere, da jeg ikke havde byttepenge. Han ville tage de 1000 rupees og køre hen og veksle dem, hvis bare jeg lige ville blive stående. Vi snakker om at han ville køre i den tuk tuk som var gået i stykker og så vende tilbage. Uhm den troede jeg så ikke på.

jeg tilbød ham halvdelen og bad om byttepenge. Dem mente han så ikke han havde. På mig lød det mest somom han mente jeg skulle betale ekstra fordi Tuktuken var gået i stykker og vi endte efter et længere skænderi, med at jeg måtte betale næsten fuld pris.

Jeg var og er ikke tilfreds.

Det skal lige siges, at det her foregik på en meget mørk trafikeret landevej 20 meter fra vandet, så selv jeg i min arrigskab og klar til kamp, tænkte at nok var han en lille mand, men det var måske ikke det smarteste at forsætte diskutionen. Især ikke over 4 kr. Men det er sket før.

Men summa af turen var, at jeg jo stadig stod in the middle of nowhere med ca. 5 km hjem kl 10 om aftenen og det var mørkt på en trafikeret vej, der betjenes primært af mænd, der er småskæve og har trukket deres kørekort i en automat. Mor det her behøver du ikke læse.

Jeg begyndte at gå og hvad skete der, 50 meter længere henne, ligger der det mest usle skur med en lokal restaurant betjent af de sødeste mennesker. Jeg blev budt indenfor. De var igang med at lave Roti til næste morgen over åben ild. Roti er en slags pandekage med krydderet grønsagsfyld. Smager fantastisk.

Og jo de kunne da godt hjælpe mig videre for de havde da en tuk tuk, men nu kunne jeg jo lige starte med at få lidt vand og smage på deres kokospandekager, imens manden han blev færdig og så skulle han nok køre mig hjem.

Så en tåbelig tuk tuk mand sørgede for, at jeg mødte de sødeste og venligste mennesker og kom sikkert hjem.

Jeg har desværre ikke noget billedet af stedet. det var formørkt, så i må “nøjes” med den pool jeg sad ved. Men den er nu heller ikke så ringe.

Det er The Deco House ejet af Tomas Clausen i Ahangama, skulle nogle få lyster i den retning.

pool

 

Poya

Stilhed, åh den fantastiske stilhed, der er efterfuldt af 2 dags larm. Min nabo til min villa på Sri Lanka er et lokalt tempel og det er en ting, at de 2 gange om dagen i små 20 min tænder for samtlige højtalere og sætter den på max og så ellers chanter løs. Noget ganske andet er det, når de gør det nonstop i 2 dage og nætter i træk.

Og hvorfor gør de det så. Altså denne larm i 2 dage. Det gør de fordi det er fuldmåne og de her bruger månekalenderen. Der er en ny fuldmåne hver 29,5 dag.

Samtidig er poya en helligdag hernede og butikker mm er lukket fuldstændig som 1 juledag i Danmark. Dagen bruges på at besøge ens lokale tempel. Samtidig er det forbudt at spise kød og drikke alkohol.

Men nu bor jeg et sted, hvor der er mange turister og vi ville jo dø, hvis vi ikke fik vores daglige dosis, så det er der råd for. Så i stedet for at min rødvin kommer i et pænt rødvinsglas, så serveres det i en plastisk kop og så er det åbenbart ok.

poya day

Og bare fordi denne her lille varan kom forbi, imens jeg sad og nød min rødvin i en plastiskkop og fordi min veninde ikke kunne forstå, at jeg ikke stod oppe på bordet fuldstændig hysterisk ,da den kom fredeligt forbi, syntes jeg i skal have et par ekstra billeder.

En stille morgentur

I går morges gik jeg en lang tur. Egentlig er jeg morgenmenneske, men det er sjældent at jeg kommer ud og gå inden morgenmaden. Men i går gjorde jeg det. Ikke at jeg endte med at gå en anden tur end den jeg plejer. Ned til stranden og rundt. En pæn tur på små 4 km med god afveksling. Et langt stykke langs stranden og så ned af en vej langs en meget beskidt strandflod og så afslutningsvis ned af den travle turistvej med alle restauranterne og butikkerne. Men da jeg gik turen var de fleste stadig lukkede eller i gang med at åbne, så vi nikkede eller gabte.

De gange jeg har gået turen om aften, har jeg gjort det til lyden af påfugle, men her til morgen var jeg så heldig at se 2. En han som pænt stillede sig så han kunne forevigs, mens hunnen hurtig fik gemt sig i en busk.

påfugl2.jpg

Hvad man ikke kan se på billede, er et kæmpe hotel, der er ved at blive bygget med plads til 600 mennesker. Det er det første hotel i den størrelse OG højde der bygges her. Resten af hotellerne/guesthouses er små, lave og intime. Længe leve fremskridt og turismen.

Det sidste stykke gik jeg langs stranden, så jeg slutter dette indlæg af med et par smukke billeder, jeg tog inden jeg lige sluttede turen med en morgendukkert. Det syn, mig i bikini skal jeg dog spare jer for 🙂

Toiletgate

Kulturforskelle når de er sjove så er de det altså også. Jeg har et toilet på et af mine værelser, hvor sæddet bliver ved med at gå i stykker. Og nej det er ikke min numse der har været skyld i det.

Min caretaker insistere på at han ikke kan finde noget, der er bedre end det billige bras han køber (jeg betaler) men han har da et godt et liggende i skuret. Det toiletbræt han bliver ved med at hive frem, er så gammelt og gult at det ligner noget der har været brugt på et herretoilet i 40ende og siden ikke er blevet gjort rent for gammel urin. Mega klamt. Når jeg så siger desværre Mr. Lionel, det kan vi ikke bruge, det er for gult, kigger han bare på mig og smiler med de 3 tænder han har tilbage i munden og siger kan vi ikke bare male det.

Jeg har så foreslået at vi udskifter toilettet, hvis det ikke er muligt at finde et ordentligt sæde, der ikke går i stykker, hvorefter selvsamme caretaker med vantro i blikket kigger på mig og siger jamen det er jo importeret fra Italien. Hvilke jo alt sammen er godt, men hvis man ikke kan sidde på det, er det jo ligemeget hvor det kommer fra.

Vi tager lige en til med min i øvrigt meget meget søde caretaker. Jeg har har jo et B&B tæt ved stranden. Mr. Lionel er bekymret for al den sand mine gæster tager med sig og mener, at jeg skal bede dem om at tage bad udenfor inden de for lov til at gå ind. Altså ikke bare lige børste sand af, men et regulært bad. Til den svarede jeg arh Mr. Lionel, det svarer jo sådan set til at vi siger til dem, at de ikke må gå på stranden og den holder så nok ikke når vi slår på at vi ligger 2 min fra stranden.

Kultur er sjovt.

CAKELICIOUS

Jeg havde egentlig tænkt at dette indslag skulle handle om hjemve, kedelige emails og dårlig mave, men nu er det bare altså bare meget mere sjovt og spændende at skrive om noget positivt.

Jeg er sammen med min nye søde og unge partner Sasangi igang med at se, om der er basis for at lave en kaffe og kageshop. For imens at der fuld dækning på bar og restaurantområdet, så halter det gevaldigt på kaffe og især på dessertområdet. En af de årsager er desværre dyre råvarer.  Men nu har vi fået kontakt til engrosdelen og så ser det hele jo noget sjovere ud.

Da hverken jeg eller min businesspartner har 5 flade øre eller rupees, bliver det en cafe der bliver startet på the srilankan way.

41856554_342260426512824_6170006501101404160_n

The Srilankan way betyder at vi rydder et lille stykke land, som vi har fået lov til at låne af Sasangis far og så flækker vi et skur sammen. (Med vi mener jeg, at vi får det lavet af en lokal tømrer) Sætter et par plastisk borde op. Kører en elledning op til hovedhuset og køber en rigtig god kaffemaskine, laver et par kager og så er vi klar. Det kan kun blive sjovt.

Det skal selvfølgelig lige nævnes at stedet godt nok ligger stedet på en hovedvej, men lidt udenfor the beaten path, så der skal drikkes kaffe i noget der minder om en jungle, hvilke betyder at du sidder og kigger på de smukkeste vildeste planter kan og vil der komme en abe eller øgle forbi. Derfor overvejer vi også at sælge junglekaffe og abekage. 🙂 Meget mere eksotisk bliver det ikke.

I dag skal vi på bedste spionmaner ud og tjekke de få steder der servere kaffe. Kaffe som i expresso, Cafe au lait og cappuccino og ikke pulverkaffe, for at se på prisniveau og hvad der ellers serveres.

30874969_10156260905658744_952979583_n

Imens vi venter tager vi lige et billede af en Cheesecake fra sønnikes konfirmation.