Rå tomatpesto med rødløg

Rå tomatpesto med rødløg og basilikum er en gudespise, hverken mere eller mindre.

Jeg har en udfordring med begrænsninger og ender derfor altid med at så langt flere tomater end jeg i bund og grund har brug for, også fordi jeg ikke er helt vild med tomater. Især friske, men i denne udgave må jeg overgive mig.

Ingredienser

Tomater, gerne i mange farver

Rødløg

Hvidløg

Basilikum

Olivenolie

Salt og peber

Godt brød

Fremgangsmåde

  1. Skær tomaterne i små stykker. Ca 1 cm
  2. Skær rødløg fint
  3. Skær hvidløg fint
  4. Hak basilikum
  5. Bland tomater, rødløg, hvidløg og basilikum i en skål og tilsæt olivenolie samt salt og peber.
  6. Skær dit brød i rustikke stykker og Volia

Tips

Vent med at tilsætte olienolie indtil du skal spise ellers kan retten godt gå hen og blive lidt vandet pga væden fra tomaterne.

 

Hjemmelavet lemonade med lime

Jeg har i weekenden lavet lemonade med lime og mynte, da jeg havde det meste af en kasse lime i overskud fra sønnikes konfirmation. Tag en kasse for 30 kr. eller 10 stk. for 20 kr. Og da vi har haft fantastisk vejr i weekenden, viste det sig jo at være en suveræn deal.

Hjemmelavet lemonade med lime eller citroner, er noget af det nemmeste at lave og det smager fantastisk og er skønt når solen skinner. Samtidig er det også muligt at sidde og drømme, at man sidder et eller andet eksotisk sted, gerne under et citron eller limetræ. Ok det er måske bare mig. 🙂 En kolonihave i solskin er nu også helt ok.

Ingredienser

15 lime (kan også skiftes ud med citron men så ville jeg starte med 10 og se hvor meget saft de gav)

3 dl. rørsukker

3 dl. vand

Mynte til pynt

Isterninger

Sugerør

Fremgangsmåde

Varm vandet i en gryde og tilsæt sukker. Når sukkeret er smeltet tages det af panden.

I mellemtiden halveres lime og saften presses. Jeg fik ca. 3 dl. saft ud af 15 lime og jeg duftede i tilgift af lime resten af dagen.

Det varme smeltede sukkervand tilsættes limesaften i en kande eller glas og der smages til med sukker, vand eller lime, så den får den rette smag til dig. Jeg kan godt lide min sød så jeg tilsatte en smule mere sukker, imens min veninde der ikke er helt så så glad for sukker som jeg er, syntes den var helt perfekt som den var. Tilsæt isterninger, hvis det skal drikkes med det samme eller opbevar det på køl indtil det skal drikkes.

Den kan godt holde sig i et par dage så lav rigeligt.

Hæld lemonaden op i en kande eller glas. Tilsæt masser af isterninger og pynt med mynte og sjove sugerør.

Og sidst men ikke mindst nyd den og det gode vejr.

 

Hjemmelavet basilikumpesto

Basilikumpesto er en af mine overall favoritter og med 2 kæmpe planter i overskud fra sønnikes konfirmation i weekenden og da min mor havde taget et kæmpe stykke parmasan med hjem fra deres hus i Toscana skulle der råhygges og spises. Ok hun havde også taget pølser og parmaskinke med, men det var spist. Det var nogle meget sultne gæster vi havde besøg af.

Der til kommer at der stadig er en sjat olivenolie tilbage fra min stedfars egne oliven, så det kan kun gå hen og blive godt. Så er det godt at være alene hjemme, så der er mere til en selv frem for at skulle dele med en sulten teenager 🙂

Spis pestoen på noget godt brød eller brug den sammen med pasta, i en sandwich eller……. og husk at nyde et godt glas rødvin til.

Jeg spiste det som i ser på brød sammen med en hjemmelavet laksepate og lidt parmaskinke.

Du skal bruge

  1. En stor basilikumplante
  2. 50g pinjekerner
  3. En pæn portion parmesan. tag lidt af gangen så du ikke kommer til at bruge for meget og får en underlig kedelig farvet pesto. den skal nok smage godt men udseende er jo også vigtigt.
  4. Saft fra en citron
  5. Salt og peber
  6. Olivenolie efter behov

Fremgangsmåde

  1. Pil basilikumbladene af planten og skyld dem godt
  2. Rist pinjekernene på panden til de er let gyldne. De må ikke blive sorte
  3. Et pænt stykke parmesan
  4. Lidt citronsaft
  5. Salt og peber
  6. Det hele kommes ned i foodprocessor og blendes
  7. Tilsæt en god olivenolie og rør rundt indtil du har en pesto med den ønskede konsistens

Note

Basilikum kan skiftes ud med persille eller du kan lave det med en blanding af begge. Personligt er jeg mere til den rene smag af basilikum men det er jo en smagssag.

Prøv også at skifte pinjekernerne ud med Cashewnødder

Hjemmelavet ramsløgssmør

Hjemmelavet ramsløgssmør,

Ramsløg denne magiske nordiske plante, som vokser vildt i vores skove og jeg har hørt så meget om, men aldrig har prøvet . Jeg holdt konfirmation for sønnike i sidste uge og lavede i den forbindelse ramsløgspesto. Et hit, for der var ikke mere tilbage i skålen, da jeg tømte bordet.

Men tilbage til ramsløgssmørret.

Jeg havde købt en kæmpe stor pakke på 500g i Inco (det var ellers planen selv at plukke, men med en stram tidsplan og et godt tilbud blev det til købe ramsløg denne gang) og havde kun brugt halvdelen til pestoen og det ville jo være synd at smide ud.

Jeg havde også en stor portion basilikum tilbage tænkte jeg, at det ikke skulle bruges til endnu en omgang pesto og da jeg er vild med bagekartofler og hvidløgssmør, lå det lige for at lave en ordentlig omgang ramsløgssmør til hele sommeren.

Det skal lige siges at jeg i kolonihaven har plantet kartofler nok til hele haveforeningen, så tanken om hjemmelavet ramsløgssmør og ny opgravet kartofler til sommerens grillaftener heller ikke lyder helt slemt.

FREMGANGSMÅDE

250g Ramsløg

4 – 6 pk. smør

  1. Skyld ramsløggene grundigt så du er sikker på at der ikke sidder rester af jord
  2. Skær dem ud i mindre stykker
  3. Smid ramsløg i en foodprocessor så de bliver helt fint hakket
  4. Tilsæt smør, jeg havde lade det blive en lille smule blødt først
  5. Blend og Volia du har ramsløgssmør.
  6. Del smørret i mindre portioner og rul det ind i film.
  7. Smid det i fryseren

Note

Da det var første gang jeg lavede det var jeg i tvivl om måleforholdene. Jeg lavede smørret på 4 pk. smør og syntes det blev meget stærkt. Næste gang vil jeg bruge minimum 6 til samme mængde ramsløg, men hvis du er til en kraftig smag af ramsløg (hvidløg) så er 4 pk. til 250g ramsløg helt perfekt.