Jeg havde egentlig tænkt at dette indslag skulle handle om hjemve, kedelige emails og dårlig mave, men nu er det bare altså bare meget mere sjovt og spændende at skrive om noget positivt.
Jeg er sammen med min nye søde og unge partner Sasangi igang med at se, om der er basis for at lave en kaffe og kageshop. For imens at der fuld dækning på bar og restaurantområdet, så halter det gevaldigt på kaffe og især på dessertområdet. En af de årsager er desværre dyre råvarer. Men nu har vi fået kontakt til engrosdelen og så ser det hele jo noget sjovere ud.
Da hverken jeg eller min businesspartner har 5 flade øre eller rupees, bliver det en cafe der bliver startet på the srilankan way.
The Srilankan way betyder at vi rydder et lille stykke land, som vi har fået lov til at låne af Sasangis far og så flækker vi et skur sammen. (Med vi mener jeg, at vi får det lavet af en lokal tømrer) Sætter et par plastisk borde op. Kører en elledning op til hovedhuset og køber en rigtig god kaffemaskine, laver et par kager og så er vi klar. Det kan kun blive sjovt.
Det skal selvfølgelig lige nævnes at stedet godt nok ligger stedet på en hovedvej, men lidt udenfor the beaten path, så der skal drikkes kaffe i noget der minder om en jungle, hvilke betyder at du sidder og kigger på de smukkeste vildeste planter kan og vil der komme en abe eller øgle forbi. Derfor overvejer vi også at sælge junglekaffe og abekage. 🙂 Meget mere eksotisk bliver det ikke.
I dag skal vi på bedste spionmaner ud og tjekke de få steder der servere kaffe. Kaffe som i expresso, Cafe au lait og cappuccino og ikke pulverkaffe, for at se på prisniveau og hvad der ellers serveres.
Imens vi venter tager vi lige et billede af en Cheesecake fra sønnikes konfirmation.
