Tuk Tuk når de er værst

I går aftes var jeg inviteret til hvidvin og hygge hos en god ven ca. 15 min. kørsel væk. Det var vildt hyggeligt, sådan at sidde udenfor ved poolen og drikke hvidvin i godt selskab og det blev selvfølgelig også lidt halvsent, så jeg tog en tuk tuk hjem frem for bussen.

Men hvor jeg indtil nu kun er stødt på de sødeste og mest hjælpsomme af slagsen, fik jeg i går mødt undtagelsen der bekræfter reglen.

Han troede (går jeg udfra) at jeg var endnu en dum turist han kunne få penge ud af og på halvvejen påstod han, at der var noget galt med hans tuktuk. Det er der i og for sig ikke noget underligt i. Det sker jævnligt, men så plejer man også kun at betale for den del man har kørt og de er søde og finde en anden og undeskylde meget, at de ikke kan køre en.

Men ham her. næ nej han mente, da at han skulle have fuld betaling og også gerne mere, da jeg ikke havde byttepenge. Han ville tage de 1000 rupees og køre hen og veksle dem, hvis bare jeg lige ville blive stående. Vi snakker om at han ville køre i den tuk tuk som var gået i stykker og så vende tilbage. Uhm den troede jeg så ikke på.

jeg tilbød ham halvdelen og bad om byttepenge. Dem mente han så ikke han havde. På mig lød det mest somom han mente jeg skulle betale ekstra fordi Tuktuken var gået i stykker og vi endte efter et længere skænderi, med at jeg måtte betale næsten fuld pris.

Jeg var og er ikke tilfreds.

Det skal lige siges, at det her foregik på en meget mørk trafikeret landevej 20 meter fra vandet, så selv jeg i min arrigskab og klar til kamp, tænkte at nok var han en lille mand, men det var måske ikke det smarteste at forsætte diskutionen. Især ikke over 4 kr. Men det er sket før.

Men summa af turen var, at jeg jo stadig stod in the middle of nowhere med ca. 5 km hjem kl 10 om aftenen og det var mørkt på en trafikeret vej, der betjenes primært af mænd, der er småskæve og har trukket deres kørekort i en automat. Mor det her behøver du ikke læse.

Jeg begyndte at gå og hvad skete der, 50 meter længere henne, ligger der det mest usle skur med en lokal restaurant betjent af de sødeste mennesker. Jeg blev budt indenfor. De var igang med at lave Roti til næste morgen over åben ild. Roti er en slags pandekage med krydderet grønsagsfyld. Smager fantastisk.

Og jo de kunne da godt hjælpe mig videre for de havde da en tuk tuk, men nu kunne jeg jo lige starte med at få lidt vand og smage på deres kokospandekager, imens manden han blev færdig og så skulle han nok køre mig hjem.

Så en tåbelig tuk tuk mand sørgede for, at jeg mødte de sødeste og venligste mennesker og kom sikkert hjem.

Jeg har desværre ikke noget billedet af stedet. det var formørkt, så i må “nøjes” med den pool jeg sad ved. Men den er nu heller ikke så ringe.

Det er The Deco House ejet af Tomas Clausen i Ahangama, skulle nogle få lyster i den retning.

pool

 

One Reply to “Tuk Tuk når de er værst”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.