En stille morgentur

I går morges gik jeg en lang tur. Egentlig er jeg morgenmenneske, men det er sjældent at jeg kommer ud og gå inden morgenmaden. Men i går gjorde jeg det. Ikke at jeg endte med at gå en anden tur end den jeg plejer. Ned til stranden og rundt. En pæn tur på små 4 km med god afveksling. Et langt stykke langs stranden og så ned af en vej langs en meget beskidt strandflod og så afslutningsvis ned af den travle turistvej med alle restauranterne og butikkerne. Men da jeg gik turen var de fleste stadig lukkede eller i gang med at åbne, så vi nikkede eller gabte.

De gange jeg har gået turen om aften, har jeg gjort det til lyden af påfugle, men her til morgen var jeg så heldig at se 2. En han som pænt stillede sig så han kunne forevigs, mens hunnen hurtig fik gemt sig i en busk.

påfugl2.jpg

Hvad man ikke kan se på billede, er et kæmpe hotel, der er ved at blive bygget med plads til 600 mennesker. Det er det første hotel i den størrelse OG højde der bygges her. Resten af hotellerne/guesthouses er små, lave og intime. Længe leve fremskridt og turismen.

Det sidste stykke gik jeg langs stranden, så jeg slutter dette indlæg af med et par smukke billeder, jeg tog inden jeg lige sluttede turen med en morgendukkert. Det syn, mig i bikini skal jeg dog spare jer for 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.