Tuk Tuk når de er værst

I går aftes var jeg inviteret til hvidvin og hygge hos en god ven ca. 15 min. kørsel væk. Det var vildt hyggeligt, sådan at sidde udenfor ved poolen og drikke hvidvin i godt selskab og det blev selvfølgelig også lidt halvsent, så jeg tog en tuk tuk hjem frem for bussen.

Men hvor jeg indtil nu kun er stødt på de sødeste og mest hjælpsomme af slagsen, fik jeg i går mødt undtagelsen der bekræfter reglen.

Han troede (går jeg udfra) at jeg var endnu en dum turist han kunne få penge ud af og på halvvejen påstod han, at der var noget galt med hans tuktuk. Det er der i og for sig ikke noget underligt i. Det sker jævnligt, men så plejer man også kun at betale for den del man har kørt og de er søde og finde en anden og undeskylde meget, at de ikke kan køre en.

Men ham her. næ nej han mente, da at han skulle have fuld betaling og også gerne mere, da jeg ikke havde byttepenge. Han ville tage de 1000 rupees og køre hen og veksle dem, hvis bare jeg lige ville blive stående. Vi snakker om at han ville køre i den tuk tuk som var gået i stykker og så vende tilbage. Uhm den troede jeg så ikke på.

jeg tilbød ham halvdelen og bad om byttepenge. Dem mente han så ikke han havde. På mig lød det mest somom han mente jeg skulle betale ekstra fordi Tuktuken var gået i stykker og vi endte efter et længere skænderi, med at jeg måtte betale næsten fuld pris.

Jeg var og er ikke tilfreds.

Det skal lige siges, at det her foregik på en meget mørk trafikeret landevej 20 meter fra vandet, så selv jeg i min arrigskab og klar til kamp, tænkte at nok var han en lille mand, men det var måske ikke det smarteste at forsætte diskutionen. Især ikke over 4 kr. Men det er sket før.

Men summa af turen var, at jeg jo stadig stod in the middle of nowhere med ca. 5 km hjem kl 10 om aftenen og det var mørkt på en trafikeret vej, der betjenes primært af mænd, der er småskæve og har trukket deres kørekort i en automat. Mor det her behøver du ikke læse.

Jeg begyndte at gå og hvad skete der, 50 meter længere henne, ligger der det mest usle skur med en lokal restaurant betjent af de sødeste mennesker. Jeg blev budt indenfor. De var igang med at lave Roti til næste morgen over åben ild. Roti er en slags pandekage med krydderet grønsagsfyld. Smager fantastisk.

Og jo de kunne da godt hjælpe mig videre for de havde da en tuk tuk, men nu kunne jeg jo lige starte med at få lidt vand og smage på deres kokospandekager, imens manden han blev færdig og så skulle han nok køre mig hjem.

Så en tåbelig tuk tuk mand sørgede for, at jeg mødte de sødeste og venligste mennesker og kom sikkert hjem.

Jeg har desværre ikke noget billedet af stedet. det var formørkt, så i må “nøjes” med den pool jeg sad ved. Men den er nu heller ikke så ringe.

Det er The Deco House ejet af Tomas Clausen i Ahangama, skulle nogle få lyster i den retning.

pool

 

Poya

Stilhed, åh den fantastiske stilhed, der er efterfuldt af 2 dags larm. Min nabo til min villa på Sri Lanka er et lokalt tempel og det er en ting, at de 2 gange om dagen i små 20 min tænder for samtlige højtalere og sætter den på max og så ellers chanter løs. Noget ganske andet er det, når de gør det nonstop i 2 dage og nætter i træk.

Og hvorfor gør de det så. Altså denne larm i 2 dage. Det gør de fordi det er fuldmåne og de her bruger månekalenderen. Der er en ny fuldmåne hver 29,5 dag.

Samtidig er poya en helligdag hernede og butikker mm er lukket fuldstændig som 1 juledag i Danmark. Dagen bruges på at besøge ens lokale tempel. Samtidig er det forbudt at spise kød og drikke alkohol.

Men nu bor jeg et sted, hvor der er mange turister og vi ville jo dø, hvis vi ikke fik vores daglige dosis, så det er der råd for. Så i stedet for at min rødvin kommer i et pænt rødvinsglas, så serveres det i en plastisk kop og så er det åbenbart ok.

poya day

Og bare fordi denne her lille varan kom forbi, imens jeg sad og nød min rødvin i en plastiskkop og fordi min veninde ikke kunne forstå, at jeg ikke stod oppe på bordet fuldstændig hysterisk ,da den kom fredeligt forbi, syntes jeg i skal have et par ekstra billeder.

En stille morgentur

I går morges gik jeg en lang tur. Egentlig er jeg morgenmenneske, men det er sjældent at jeg kommer ud og gå inden morgenmaden. Men i går gjorde jeg det. Ikke at jeg endte med at gå en anden tur end den jeg plejer. Ned til stranden og rundt. En pæn tur på små 4 km med god afveksling. Et langt stykke langs stranden og så ned af en vej langs en meget beskidt strandflod og så afslutningsvis ned af den travle turistvej med alle restauranterne og butikkerne. Men da jeg gik turen var de fleste stadig lukkede eller i gang med at åbne, så vi nikkede eller gabte.

De gange jeg har gået turen om aften, har jeg gjort det til lyden af påfugle, men her til morgen var jeg så heldig at se 2. En han som pænt stillede sig så han kunne forevigs, mens hunnen hurtig fik gemt sig i en busk.

påfugl2.jpg

Hvad man ikke kan se på billede, er et kæmpe hotel, der er ved at blive bygget med plads til 600 mennesker. Det er det første hotel i den størrelse OG højde der bygges her. Resten af hotellerne/guesthouses er små, lave og intime. Længe leve fremskridt og turismen.

Det sidste stykke gik jeg langs stranden, så jeg slutter dette indlæg af med et par smukke billeder, jeg tog inden jeg lige sluttede turen med en morgendukkert. Det syn, mig i bikini skal jeg dog spare jer for 🙂

Toiletgate

Kulturforskelle når de er sjove så er de det altså også. Jeg har et toilet på et af mine værelser, hvor sæddet bliver ved med at gå i stykker. Og nej det er ikke min numse der har været skyld i det.

Min caretaker insistere på at han ikke kan finde noget, der er bedre end det billige bras han køber (jeg betaler) men han har da et godt et liggende i skuret. Det toiletbræt han bliver ved med at hive frem, er så gammelt og gult at det ligner noget der har været brugt på et herretoilet i 40ende og siden ikke er blevet gjort rent for gammel urin. Mega klamt. Når jeg så siger desværre Mr. Lionel, det kan vi ikke bruge, det er for gult, kigger han bare på mig og smiler med de 3 tænder han har tilbage i munden og siger kan vi ikke bare male det.

Jeg har så foreslået at vi udskifter toilettet, hvis det ikke er muligt at finde et ordentligt sæde, der ikke går i stykker, hvorefter selvsamme caretaker med vantro i blikket kigger på mig og siger jamen det er jo importeret fra Italien. Hvilke jo alt sammen er godt, men hvis man ikke kan sidde på det, er det jo ligemeget hvor det kommer fra.

Vi tager lige en til med min i øvrigt meget meget søde caretaker. Jeg har har jo et B&B tæt ved stranden. Mr. Lionel er bekymret for al den sand mine gæster tager med sig og mener, at jeg skal bede dem om at tage bad udenfor inden de for lov til at gå ind. Altså ikke bare lige børste sand af, men et regulært bad. Til den svarede jeg arh Mr. Lionel, det svarer jo sådan set til at vi siger til dem, at de ikke må gå på stranden og den holder så nok ikke når vi slår på at vi ligger 2 min fra stranden.

Kultur er sjovt.

En tur til lægen

I går gjorde jeg mig mine første erfaringer med det srilankanske hospitalsvæsen efter at jeg havde fået et virkelig grimt og ekstremt kløende udslæt på arme og lår og efter at flere havde rådet mig til flux at søge lægehjælp. Ok jeg indrømmer det blankt. Det var kløen, der fik mig til lægen. 2 nætter uden søvn. Er glad for at det ikke var på ryggen det sidder.

arm.jpg

Nå men tilbage til det frygtede hospitalbesøg. Før jeg tog afsted havde jeg spurgt 2 om hvor jeg skulle tage hen og begge anbefalede Hemas privathospital og at jeg skulle insistere på at se en hudlæge. Derudover fik jeg også den lide opmuntrende besked, at jeg som hvid kunne se frem til en ekstra høj regning og en laaaang medicinliste. Virkelig opmuntrende start.

Men samtlige reservationer blev flux gjort til skamme. Jeg ankom, fortalte hvad jeg havde af udfordringer – det var ret tydeligt. Fik en tid 1½ time senere og betalte den fyrstelige sum af 100 kr. for det fremtidige besøg. Og i øvrigt et pænt og rent hospital.

Hospital.jpg

Satte mig til at vente og ca. kl. 12.30 blev det min tur. Doktoren skulle nemlig lige først være færdig på sit andet arbejde på det kommunale hospital, inden han havde tid til sine betalende kunder.

Jeg kommer ind til en nydelig mand, der meget professionelt lige får stillet et par spørgsmål om hvem jeg er og hvad jeg laver, hvorefter mit udslæt kigges grundig efter. Et par uddybende spørgsmål og jeg får at vide at det er noget jeg har rørt ved. Det er ikke muligt at komme det nærmere, da jeg ikke selv har nogle ekstra oplysninger og ikke mener at jeg har været i nærheden af noget anderledes end det jeg plejer.

Han skriver en recept på noget creme og på opfordring noget kortison og dobbelt op på antihestamin og forklare nøje, hvordan medicinen skal tages og hvor det nærmeste apotek er og siger at jeg skal ringe såfremt det ikke er gået væk om 3 dage.

Videre til apoteket hvor jeg brugte den uhørte sum af 18 kr. på 3 slags medicin. Så 120 kr. for at få tjekket, blive beroliget om at jeg ikke havde fået et eller andet eksotisk og næsten være væk med kløen.

At jeg så stadig ligner en rødspætte, må min forfængelighed så lige leve lidt med.

Alienbryster

Ha, der fik jeg din opmærksomhed. Jeg var til mit første srilankanske bryllup i weekenden og i flg traditionen skulle jeg komme i Sari. Den indiske/srilankanske traditionelle kjole.

Så langt så godt. jeg var ude og kigge på sari i 35 grader med 2 gode veninder, der tog opgaven meget alvorligt. Jeg kender nu SAMTLIGE butikker i området, for vi var i dem alle mindst 2 gange.

Hvad har det så med Alienbryster, at gøre kan jeg høre dig spørge. jo inden under sarien har man en bluse på, der er figursyet. Min passede så bare ikke lige mig, for i følge den så sad mine bryster ca 15 cm højere oppe og det stykke af blusen, der sidder mellem bryst og navle startede jo så også lidt højere oppe plus at den var for stor. Så det var et syn for guderne og jeg brugte hele dagen på at rette på det ene og det andet til stor morskab for alle, ikke mindst de søde veninder der havde hjulpet med at finde kjolen og selvfølgelig selv så fantastiske ud.

Brylluppet til gengæld var fantastisk og en kæmpe oplevelse. Det var første gang nogle af os var til et Tamilsk/Hindu bryllup og det foregår på en hel anderledes måde end et dansk bryllup.

Selve ceremonien tog 3 timer efterfulgt af fotografering af samtlige gæster. Altså alle 150 skulle der tages billeder af sammen med brudeparret, som efterfølgende skulle underskrive de formelle registreringer, imens vi andre gik op ovenpå, hvor der blev serveret mad. Med vand til. Den var nok ikke lige gået til et dansk bryllup. Men da maden, som iøvrigt smagte fantastisk, var en kende stærkt var det en fornuftig løsning.

Da frokosten var slut var vores del af arrangementet også slut, så vi tog trætte turen hjem til Unawatuna igen. En lille tur på små 3 timer i 35 grader. Vi var noget trætte da vi landede. Men en kæmpe oplevelse.

CAKELICIOUS

Jeg havde egentlig tænkt at dette indslag skulle handle om hjemve, kedelige emails og dårlig mave, men nu er det bare altså bare meget mere sjovt og spændende at skrive om noget positivt.

Jeg er sammen med min nye søde og unge partner Sasangi igang med at se, om der er basis for at lave en kaffe og kageshop. For imens at der fuld dækning på bar og restaurantområdet, så halter det gevaldigt på kaffe og især på dessertområdet. En af de årsager er desværre dyre råvarer.  Men nu har vi fået kontakt til engrosdelen og så ser det hele jo noget sjovere ud.

Da hverken jeg eller min businesspartner har 5 flade øre eller rupees, bliver det en cafe der bliver startet på the srilankan way.

41856554_342260426512824_6170006501101404160_n

The Srilankan way betyder at vi rydder et lille stykke land, som vi har fået lov til at låne af Sasangis far og så flækker vi et skur sammen. (Med vi mener jeg, at vi får det lavet af en lokal tømrer) Sætter et par plastisk borde op. Kører en elledning op til hovedhuset og køber en rigtig god kaffemaskine, laver et par kager og så er vi klar. Det kan kun blive sjovt.

Det skal selvfølgelig lige nævnes at stedet godt nok ligger stedet på en hovedvej, men lidt udenfor the beaten path, så der skal drikkes kaffe i noget der minder om en jungle, hvilke betyder at du sidder og kigger på de smukkeste vildeste planter kan og vil der komme en abe eller øgle forbi. Derfor overvejer vi også at sælge junglekaffe og abekage. 🙂 Meget mere eksotisk bliver det ikke.

I dag skal vi på bedste spionmaner ud og tjekke de få steder der servere kaffe. Kaffe som i expresso, Cafe au lait og cappuccino og ikke pulverkaffe, for at se på prisniveau og hvad der ellers serveres.

30874969_10156260905658744_952979583_n

Imens vi venter tager vi lige et billede af en Cheesecake fra sønnikes konfirmation.

Mit Nye Hjem

Lykken er gode venner der har overskud til at hjælpe når man sidder på den anden side af jorden og beslutter sig for at flytte.

Sam min tidligere guide fra da jeg var på Sri Lanka for 6 år siden med ungerne har fundet det skønneste hus i udkanten af Unawatuna til mig, som jeg ud over selv at skulle bo i også kan bruge som Bed & Breakfast.

hus set fra græs

Huset har 2 værelser med bad og 1 uden. Så planen er at udleje de 2 og få lavet bad på det sidste.

Huset har en fantastisk have og en terrasse, der får en til at tænkte på kolonitiden og ligger lige ved siden af et lokalt tempel.

For haveinteresseret kan jeg fortælle at jeg foruden kokospalmer har mangotræ, avokadotræ, et jackfruittræ og flere af de sunde og aromatiske Karryblade træer, hvis blade bruges i mad og som skulle være kolesterolnedsættende. Jeg bliver så sund.

Der er 400 meter til stranden, så tæt nok på at jeg og mine gæster nemt kan komme på stranden og de butikker og restauranter der er der, MEN her kommer det fantastiske jeg slipper for støjen der også følger med at bo i centrum.

veranda

Så nu er jeg klar. Så nu mangler jeg bare gæsterne 🙂

 

 

Regler der skal undersøges inden jeg flytter

Inden jeg flytter til Sri Lanka er der jo en masse praktiske ting der skal undersøges og organiseres.

Et er at min lejlighed skal lejes ud. Udlejningsbureau er kontaktet og forhåbentlig har jeg snart en lejer.

Jeg skal have fundet et egnet B&B på Sri Lanka som er til at betale. Det er fundet og depositum er betalt. Der kommer billeder og mere om det på et senere tidspunkt.

Noget andet er, hvad nu hvis det ikke går som håbet og jeg bliver nød til at vende snuden tilbage til Danmark.

Jeg har kontaktet min A-kasse med bævende hjerte, for når man siger man rejser, kommer der mange gode råd og formaninger fra mennesker omkring dig.  De er også meget bekymret for hvad nu hvis og hvad siger A-kassen. Kan du komme tilbage eller hvordan. Især dommedags formaninger og pas nu på er der en del af. 🙂

Så som sagt var jeg noget spændt på hvad A-kassen ville sige og hvordan reglerne er.

Men mig frygt blev gjort til skamme. Ud over ej hvor fedt, hvor spændende og det gad jeg godt, fik jeg følgende at vide.

Du har 2 års dagpengeret, som kan/skal bruges inden for en 3 årig periode. Arbejder du forlænges denne periode.

Dvs. jeg blev arbejdsløs 1/1-18 og har 3 år, dvs. frem til 31/12-20 til at bruge min 2 årige dagpengeret.

Her er 2 link til forklaring på hvor længe du har ret til dagpenge.

https://www.detfagligehus.dk/spoergsmaal-og-svar/ledig/hvor-laenge-kan-jeg-faa-dagpenge/

http://star.23video.com/13926275.ihtml/player.html?token=63405102cad46a3cfd6ccfd4035799fd&source=embed&photo_id=18286422

Så når jeg rejser melder jeg mig ud eller tager ferie uden penge og hvis jeg så kommer tilbage til Danmark, lad os sige til næste sommer, melder jeg mig til igen og forsætter.

Dog med det i mente at jeg, så kun har frem til 31/12-20 at bruge min dagpengeret. Med mindre jeg altså kan fremvise at jeg har arbejdet på Sri Lanka. Kontrakt og lønsedler skal fremvises.

Så nu er det på plads.

Jeg er næsten klar, nu mangler jeg “blot” at finde ud af hvordan jeg får mange kg tøj og ting jeg ikke kan undvære med uden at skulle betale en formue i lufthavnen (eller før). Lig nu har flyselskabet oplyst mig priser der næsten siger jamen så kan det jo bedre betale sig at flyve frem og tilbage en ekstra gang.

Rå tomatpesto med rødløg

Rå tomatpesto med rødløg og basilikum er en gudespise, hverken mere eller mindre.

Jeg har en udfordring med begrænsninger og ender derfor altid med at så langt flere tomater end jeg i bund og grund har brug for, også fordi jeg ikke er helt vild med tomater. Især friske, men i denne udgave må jeg overgive mig.

Ingredienser

Tomater, gerne i mange farver

Rødløg

Hvidløg

Basilikum

Olivenolie

Salt og peber

Godt brød

Fremgangsmåde

  1. Skær tomaterne i små stykker. Ca 1 cm
  2. Skær rødløg fint
  3. Skær hvidløg fint
  4. Hak basilikum
  5. Bland tomater, rødløg, hvidløg og basilikum i en skål og tilsæt olivenolie samt salt og peber.
  6. Skær dit brød i rustikke stykker og Volia

Tips

Vent med at tilsætte olienolie indtil du skal spise ellers kan retten godt gå hen og blive lidt vandet pga væden fra tomaterne.