Hjemmelavet basilikumpesto

Basilikumpesto er en af mine overall favoritter og med 2 kæmpe planter i overskud fra sønnikes konfirmation i weekenden og da min mor havde taget et kæmpe stykke parmasan med hjem fra deres hus i Toscana skulle der råhygges og spises. Ok hun havde også taget pølser og parmaskinke med, men det var spist. Det var nogle meget sultne gæster vi havde besøg af.

Der til kommer at der stadig er en sjat olivenolie tilbage fra min stedfars egne oliven, så det kan kun gå hen og blive godt. Så er det godt at være alene hjemme, så der er mere til en selv frem for at skulle dele med en sulten teenager 🙂

Spis pestoen på noget godt brød eller brug den sammen med pasta, i en sandwich eller……. og husk at nyde et godt glas rødvin til.

Jeg spiste det som i ser på brød sammen med en hjemmelavet laksepate og lidt parmaskinke.

Du skal bruge

  1. En stor basilikumplante
  2. 50g pinjekerner
  3. En pæn portion parmesan. tag lidt af gangen så du ikke kommer til at bruge for meget og får en underlig kedelig farvet pesto. den skal nok smage godt men udseende er jo også vigtigt.
  4. Saft fra en citron
  5. Salt og peber
  6. Olivenolie efter behov

Fremgangsmåde

  1. Pil basilikumbladene af planten og skyld dem godt
  2. Rist pinjekernene på panden til de er let gyldne. De må ikke blive sorte
  3. Et pænt stykke parmesan
  4. Lidt citronsaft
  5. Salt og peber
  6. Det hele kommes ned i foodprocessor og blendes
  7. Tilsæt en god olivenolie og rør rundt indtil du har en pesto med den ønskede konsistens

Note

Basilikum kan skiftes ud med persille eller du kan lave det med en blanding af begge. Personligt er jeg mere til den rene smag af basilikum men det er jo en smagssag.

Prøv også at skifte pinjekernerne ud med Cashewnødder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.