Lykken er gode venner der har overskud til at hjælpe når man sidder på den anden side af jorden og beslutter sig for at flytte.
Sam min tidligere guide fra da jeg var på Sri Lanka for 6 år siden med ungerne har fundet det skønneste hus i udkanten af Unawatuna til mig, som jeg ud over selv at skulle bo i også kan bruge som Bed & Breakfast.
Huset har 2 værelser med bad og 1 uden. Så planen er at udleje de 2 og få lavet bad på det sidste.
Huset har en fantastisk have og en terrasse, der får en til at tænkte på kolonitiden og ligger lige ved siden af et lokalt tempel.
For haveinteresseret kan jeg fortælle at jeg foruden kokospalmer har mangotræ, avokadotræ, et jackfruittræ og flere af de sunde og aromatiske Karryblade træer, hvis blade bruges i mad og som skulle være kolesterolnedsættende. Jeg bliver så sund.
Der er 400 meter til stranden, så tæt nok på at jeg og mine gæster nemt kan komme på stranden og de butikker og restauranter der er der, MEN her kommer det fantastiske jeg slipper for støjen der også følger med at bo i centrum.
Så nu er jeg klar. Så nu mangler jeg bare gæsterne 🙂