En tur til lægen

I går gjorde jeg mig mine første erfaringer med det srilankanske hospitalsvæsen efter at jeg havde fået et virkelig grimt og ekstremt kløende udslæt på arme og lår og efter at flere havde rådet mig til flux at søge lægehjælp. Ok jeg indrømmer det blankt. Det var kløen, der fik mig til lægen. 2 nætter uden søvn. Er glad for at det ikke var på ryggen det sidder.

arm.jpg

Nå men tilbage til det frygtede hospitalbesøg. Før jeg tog afsted havde jeg spurgt 2 om hvor jeg skulle tage hen og begge anbefalede Hemas privathospital og at jeg skulle insistere på at se en hudlæge. Derudover fik jeg også den lide opmuntrende besked, at jeg som hvid kunne se frem til en ekstra høj regning og en laaaang medicinliste. Virkelig opmuntrende start.

Men samtlige reservationer blev flux gjort til skamme. Jeg ankom, fortalte hvad jeg havde af udfordringer – det var ret tydeligt. Fik en tid 1½ time senere og betalte den fyrstelige sum af 100 kr. for det fremtidige besøg. Og i øvrigt et pænt og rent hospital.

Hospital.jpg

Satte mig til at vente og ca. kl. 12.30 blev det min tur. Doktoren skulle nemlig lige først være færdig på sit andet arbejde på det kommunale hospital, inden han havde tid til sine betalende kunder.

Jeg kommer ind til en nydelig mand, der meget professionelt lige får stillet et par spørgsmål om hvem jeg er og hvad jeg laver, hvorefter mit udslæt kigges grundig efter. Et par uddybende spørgsmål og jeg får at vide at det er noget jeg har rørt ved. Det er ikke muligt at komme det nærmere, da jeg ikke selv har nogle ekstra oplysninger og ikke mener at jeg har været i nærheden af noget anderledes end det jeg plejer.

Han skriver en recept på noget creme og på opfordring noget kortison og dobbelt op på antihestamin og forklare nøje, hvordan medicinen skal tages og hvor det nærmeste apotek er og siger at jeg skal ringe såfremt det ikke er gået væk om 3 dage.

Videre til apoteket hvor jeg brugte den uhørte sum af 18 kr. på 3 slags medicin. Så 120 kr. for at få tjekket, blive beroliget om at jeg ikke havde fået et eller andet eksotisk og næsten være væk med kløen.

At jeg så stadig ligner en rødspætte, må min forfængelighed så lige leve lidt med.